Klimabedrag.dk

For at gøre en lang historie kort, så satser Hedegaard stadig på aftalen om at nedskære produktionen af CO₂ med 30% i forhold til 1990.  Hun vil dog ikke gøre aftalen globalt bindende, hvilket gør at flere lande siger at de, af konkurrence hensyn, ikke kan være med i en sådan aftale.

Lad os regne lidt på hvad de 30% reduktion egentlig har på sig og hvad det betyder for klimaet, din og min økonomi.

Hvad ville nedskæringen betyde for det faktiske tilskud af CO₂ til atmosfæren?  Vi ved, gennem IPCC's data, at menneskets bidrag til af CO₂ til atmosfæren er ca. 5% på årsbasis af det totale bidrag af CO₂.  Den største CO₂ tilvækst kommer fra fra oceanernes udånding efter en varmeperiode for 800 år siden.  Således vil en nedskæring på 30% medføre en teoretisk maksimal årlig bidragsreduktion på 5% * 30% = 1,5%.  Bakterier, termitter, tidligere tiders opvarmning af havene, står for langt større andele.  Konklusionen kan kun være:

Reduktion uden praktisk virking.

Hvor meget opvarmning ville denne 1,5% reduktion forhindre?  Her kommer vi til en udregning, der ikke er helt ligetil, men en guideline er:
4,7*ln(1,015)*5/9 = 0,039°C @388ppm CO₂
Prisen for denne reduktion på 0,039°C er budgetteret af European Commission til EUR 81.000.000.000, hvilket bliver i størrelsesordenen EUR 270 per individ, hvis 300.000.000 EU borgerne er ene om at betale.

De EUR 81.000.000.000 er dog kun de direkte omkostninger, der skal gå til opbygning af alternative, dyrere, energiformer.  Dertil kommer den langt højere pris, der skal betales for større arbejdsløshed og mindsket konkurrenceevne.  Efter studier fra Spanien, er det blevet påvist at for hvert job i "grøn industri", mistes 2 job i den traditionelle industri.  Konkurrenceevnen forværres af kraftigt stigende energipriser og meget stærkt øget råstofforbrug, ved overgang til "grøn" energi.

Bortset fra de økonomiske konsekvenser af "grøn enegi", så medfører det også katastrofale miljømæssige skader.  Et hjemligt eksempel herpå er test vindmølle parken ved Thy, som virkelig må skære dybt i hjertet af enhver naturelskende dansker.

Moralen må være at vi danskere, der har lært at tænke selv, vågner op og kæmper åbenhjertigt for vores frihed, økonomi, natur og ikke mindst upolitisk, ærlig videnskab.  Gennem de sidste to årtier har vi delvis undergravet, hvad tidligere generationer har opbygget og vi er nu ganske langsomt begyndt at se hvilken effekt politisering af Jordens klima, kan have på handelsbalance, økonomi og arbejdsløshed og det uden at det på nogen måde, nogen sinde, vil kunne have nogen målelig virkning på klimaet.

Klimaet ændrer sig, har altid gjort det og vil fortsætte med at gøre det lang tid efter der har boet mennesker på planeten.  Det er ikke tænkeligt at vi mennesker har nogen reel indflydelse på klimaet, men vi har stor indflydelse på miljøet.  Der er et væld af miljøproblemer at tage fat på og rigtig mange problemer er ladt alene på grund af vores arrogante holdning, at vi kan ændre på det globale klima og de resurser vi har brugt på at løse et ikke eksisterende problem.

Udover at vi bør fokusere mere intensivt på ægte miljøproblemer, så burde vi også forberede os på fremtidens klima, hvad enten det bliver varmere eller koldere.  Hvis det bliver varmere, så må vi antage, ud fra historiske data, at det kun bliver marginalt varmere.  Hvis det derimod bliver koldere, så kan det rent faktisk blive mange grader goldere.  Det er kun nogle få hundrede år, vi er kommet ud af den Lille Istid og flere og flere promente forskere antyder sandsynligheden for en meget nært forestående ny Lille Istid begyndende år 2014, med den koldeste tid omkring år 2050 og varende til mindst år 2100.  Værst tænkelige tilfælde ville være hvis vi drattede ned i en ny fuld istid.  Nye undersøgelser har vist at dette kan ske med kun ganske få års varsel.  Næsten alle istider er opstået på mellem 2 år og 50 år, i modsætning til den tidligere opfattelse at istider opstod over 1000 år eller så.

Hvis det bliver lidt varmere, så vil indholdet af CO₂ (mere planteføde) også stige, luftfugtigheden vil stige, planeten vil blive grønnere og det vil blive lettere at brødføde verdens befolkning.
Hvis det bliver koldere, så vil indholdet af CO₂ (mindre planteføde og planterne vil forbruge mere vand) i luften falde, luftfugtigheden vil falde, ørknerne vil brede sig og det vil blive meget sværere at brødføde verdens befolkning.

Så kære Connie Hedegaard, World Wildlife Foundation (Verdens Naturfrednings Fond), verdensbank, Greenpeace, godtroende politikere:  Det er godt at kæmpe for en god sag, men det gør ondt værre at kæmpe for at løse et problem, som dels ikke er et menneskeskabt problem og dels er helt uden vores indflydelse.  Det er bedre at koncentrere sig om hvordan vi bedst kan tilpasse os de klimaændringer, der uvægerligt kommer over os i både nær og fjern fremtid.

Det som i dag er ledet af grådige videnskabsfolk, lettere enfoldige politikere og socialistiske miljø grupper, er uansvarlig overgreb på den industrialiserede verden og en katastrofe for de fattige landes befolkning.  Det er ikke så meget hykleriet om at industri, rigdom, sundhed og velfærd er asocialt i øjnene på "de grønne", men snarere at tiltagene, som for eksempel Connie Hedegaard er med til at realisere, ødelægger fundamentet for at klare sig ved kraftige klimaændringer, specielt hvis vi går ind i en ny Lille eller Generel Istid.

Jeg har talt lidt om Istider og vil gerne præcisere hvorfor der er så stor risiko for så dystre udsigter.
Vi har generel istid hver 102.000 år afbrudt af en varm periode på 12.800 år.  Ved hjælp af rimelig simpel købmands regning skulle vores mellemistid være afsluttet i 1950.  Det er derfor ikke helt uden grund at mange var bange for at vi i 1970'ne, efter 30 års faldende temperaturer, var ved at gå ind i en ny generel Istid.  Aviserne skrev om den forestående istid og Hollywood lave skræmmende istids film.  Hvad man ikke var helt klar over dengang, var at verdenshavene oscillerer på en sådan måde at vi har temperatursving med omkring 30 års køling og 30 års opvarmning.  Omkring år 2000 nåede vi således toppen af en sådan "hedebølge".

Nu er vi, på grund af verdens havene, på vej ned i temperatur igen, men denne gang vil det sandsynligvis gå meget stærkt ned ad bakke på grund af en del andre kølende faktorer, som finder sted på samme tid.

La Nina er på vej.  Det er den periode, hvor El Nino bliver negativ og medfører at de enorme vandmasser i det ækvatoriale bælte, vil have en kølende effekt på den globale temperatur.

Solen er stort set faldet i søvn og vil ikke rigtig gå i gang med periode 24.  Den måde solen optræder på de senere år, minder mange forskere om indgangen til den Lille Istid.

Vulkanerne på Island er ved at blive aktive.  Det er ikke sådan at det nuværende udbrud har nogen indflydelse på klimaet, men den meget større vulkan Katla er forprogrammeret til at bryde ud når som helst.  Hvis dette sker, så vil den have en umiddelbar kølende effekt, der kunne vare mange år.

Solens magnetiske flux har været faldende de sidste mange år og det i et relativt lineært forløb, der spænder over adskillige solplet perioder.

Havene er steget jævnt nogle millimeter om året de sidste 150 år, men har ikke udvist nogen tendens de sidste par år.  Dette kunne også være et varsel om en kovending mod koldere tider.

Som Storm P. i sin tid sagde:  "Det er svært at spå, især om vejret"  og det er selvfølgelig umuligt at forudse klimaet mange årtier frem i tiden. På en eller anden måde, så er det dog lykkedes IPCC at overbevise os om at de har opnået denne gave ved hjælp af nogle matematiske formler proppet ind i nogle computere.  Deres spådomme har dog vist sig ikke at kunne genskabe kendte historiske forløb og er derfor komplet ubrugelige.  Sund fornuft siger også at deres klimamodeller aldrig ville kunne fungere, når de stort set udelukker 99% af alle væsentlige faktorer, som bestemmer klimaet.  De fleste forskere, som er ærlige over for sig selv og andre, erkender også at vi formodentlig aldrig nogensinde vil kunne lave matematiske klimamodeller, der kan bruges til at forudse flere år frem i tiden.  Dette skyldes at antallet af variable, der indgår i klimaprocessen, går mod det uendelige.

Da vi rent faktisk ikke er i stand til at forudse klimaet (vejret) mere end nogle få døgn ind i fremtiden, så er det bedre at ekstrapolere historiske forløb.  Variationer i klimaet over både historisk og geologisk tid, kan rekonstrueres ved hjælp af proxy data.  Det er data så som iskærner, træringe, plantevækster m.m.
Disse data er ikke altid så nøjagtige, men tilsammen kan de give et tendens billede over klimavariationerne gennem tiderne.  Et eksempel på et historisk forløb af temperatur og CO2 kan ses på nedenstående figur.



Lad mig slutte med at sige følgende:  Emnet klimaændring er ikke længere et domæne for fysikere (klimaforskere) da IPCC har fostret et netværk af forskere, som kun har støtte så længe de skriver om drivhusgasser og understøtter IPCC's målsætninger.  Da din og min fremtid er afhængig af de love og forslag, som politikerne udarbejder på grundlag af disse forudindtagede forskere, så er det også både din og min opgave at tænke og udtrykke os selv.  Jeg vil gerne anbefale at lytte til forskere, der ikke er erhvervsmæssig afhængige af klimapolitik, regering og IPCC.  Specielt vil jeg anbefale at læse beretninger fra pensionerede forskere, da disse ikke lider økonomiske tab ved at udtale deres oprigtige syn på sagen.
Der er ikke så forfærdelig mange danske Internet websites, der er kørt af sådanne forskere, men for de som ikke har problemer med det engelske sprog, vil jeg anbefale følgende:

http://icecap.us/                                  Joseph D'Aleo
http://wattsupwiththat.com/                        Anthony Watts
http://junkscience.com/                            Steven J. Milloy
http://climateaudit.org/                           Steve McIntyre
http://plantsneedco2.org/                          H. Leighton Steward
http://joannenova.com.au/                          Joanne Nova
http://co2science.org/                             Craig D. Idso
http://members.iinet.net.au/~glrmc/new_page_1.htm  Bob Carter
http://climatedepot.com/                           Marc Morano