Det Egentlige Grundlag For CO2 Som Syndebuk
Uddrag fra artikel af Canadiske klimatologisk Dr. Timothy Ball, Canada Free Press
Et uddrag af Dr. Tim Ball's beretning om Maurice Strong Politics 101.
Der er ikke nogen videnskabelig retfærdiggørelse for noget af den energi- og økonomipolitik, som har til formål at reducere drivhusgasser eller stoppe opvarmning og klimaændring.
CO2 fra mennesker og naturlige kilder forårsager ikke global opvarmning eller klimaændring. IPCC og deres computermodeller, et foretagende og en fremgangsmåde sat op for at vildlede verden, er den eneste kilde til denne tro. [...]
 Global opvarmning gav det perfekte påskud for miljøaktivister til at sprede deres påstand om menneskets destruktion af planeten. Tidligere kunne de kun pege på lokale eller regionale problemer; men nu havde de en ægte "jorden går under" grund, der omfattede hele globen. Nu var så kravet om en global politik og Strong opfyldte dette ved Rio konferencen i 1992 i form af United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC eller FCCC).
Dette væsen skulle således skabe Kyoto Protokollen, som blev det endelige grundlag. Interessant nok, så indrammede dette hvad der var galt med hele argumentet omkring betragtningen af CO2 som værende et problem. Kun de industrialiserede lande, som Strong søgte at "blive af med", var påkrævet at reducere CO2 deres udsendelse. Udviklingslande var ekskluderet og skulle i stedet modtage betaling som syndsforladelse fra de slæmme industrialiserede lande. Det var overførslen af kapitalistisk rigdom, som den socialistiske Strong forestillede sig. Det absurde ved sagen var at hvis alle nationer deltog og overholdt deres oprindelige grænser, så ville ingen målelig forskel kunne registeres i den atmosfæriske CO2; alligevel var det egentlige mål opnået.
Her er nogle gamle og nye referencer til artikler, der bekræfter den ovenstående teori om den usaglige beskyldning af CO2 som drivende kraft i klimaændringer. Altså at det egentlige formål er en slags verdensregering, der kan fuldføre en overførsel af velfærd fra de industrialiserede lande til udviklingslandene.
Efterskrift af Karl J. Hansen
Det vigtigt at vi ikke kun tænker Amerika. Det er givet at USA bliver primus motor i den kommende verdensregering, men alle lande, som skriver under på den kommende COP15 aftale, mister deres selvbestemmelsesret i en grad, som langt overstiger den indflydelse, som EU har på os.
Nu vi sammenligner den kommende verdensregering og EU, så er det jo bemærkelsesværdigt hvordan den "grønne" regering har været i stand til at stable en helt ny regeringsstruktur på benene uden at dette først skulle til valg i alle de individuelle lande verden over. De kom afsted med det, ved at sætte deres lid til vores blåøjethed i forbindelse med at CO2 skulle spille en væsentlig rolle for klimaet. Ganske langsomt er folk ved at forstå at over 31000 videnskabsfolk havde mere ret end de 50, som udgør den klimatiske "viden" hos IPCC. Desværre går det nok for sent op for den brede masse, hvordan de er blevet ført bag lyset. Selv veluddannede ingeniører ses blandt de bondefange. Langt de fleste af os har ikke kunnet modstå denne propaganda, som er støttet finansielt 3000 gange bedre end skeptikernes fortvivlede forsøg på at belyse de faktiske forhold. Når vi er ved at vågne op for sent, specielt i Europa, så er det fordi der stadig er et regerings flertal for at underskrive en af verdens absolut mest betydende og katastrofale traktater i København i december måned 2009.
Det at Danmark tjener penge på fabrikation af vindmøller, vil i det lange løb på ingen måde kunne afveje det store tab i frihed og reduktion i velstand. Hvad endnu værre er, at når velstanden går ned, så stiger befolkningstallet. Så fra at vi i vesten stort set har opnået toppen af befolkningsmængde, så vil vi siden, når velstanden og selvbestemmelsen går ned, begynde at få mange flere børn. Når velstanden går ned i den vestlige verden, så går velstanden også ned i de fattigere lande, bortset fra Kina og Indien, der ser ud til at ville beholde deres suverænitet og ret til at bedre deres industri og økonomi.
Alt for få har været bramfri og kloge nok til at gennemskue og sige sandheden om klimabedraget. Når folk som Christopher Monckton har skrevet og talt om disse ting, så har reaktionen ofte været den at han overdrev voldsomt. Måske gør han også så, men i kampen for at få sandheden ud til os, så er det nu engang nødvendigt at køre hårdt på, lige som vi har set Al Gore og Barack Hussein Obama gøre det.
Noget der kan hjælpe Danmark, er hvis den Amerikanske befolkning, i tolvte time, får bremset deres underskrivning af traktaten og at Saudi Arabien, samt andre OPEC lande, forlanger graverende kompensation mod traktatens underskrivelse. I så fald kan man håbe på en mindre magtfuld verdensregering, som frigiver en smule selvbestemmelse for Danmark og de øvrige EU lande.
Lad os bede til at Gud vil bevare Danmark og fastholde vores selvbestemmelse i mange år endnu.
|
