|
Problematikken og uheldene på Fukushima bevirker at selv om A-kraft er en af de mest miljøvenlige og billege EL-producenter, så vil der med mere eller mindre øjeblikkelig virkning, blive satset mere på alternativer til A-kraft. Det mest udbredte alternativ, er kulfyrede værker, men også naturgas og olie vil indgå som erstatning for A-kraften. Japan selv er i forvejen "fyret" med kul, hovedsagelig fra Australien. I 2009 brugte Japan 37.500 tons kul og brugte 3.3 milliarder kubikfod flydende naturgas. Tyskland har også meddelt at de vil spare på A-kraften, men glemte at fortælle at erstatningen bliver kul og naturgas. Det eneste realistiske CO2 frie alternativ til A-kraft, nemlig vandkraft, kommer ikke på tale da de "grønne" er imod udnyttelsen af denne energiform, på grund af opdæmning og mere ubekvemme svømmeruter for fiskene.
Uheld på A-kraftværker er ikke til at spøge med og skal tages yderst alvorligt. Til gengæld er der mange fordele ved A-kraft, især hvis man er af den opfattelse at CO2 fra EL-produktionen forårsager målelig global opvarmning. Det er derfor rimeligt at nævne at uheldene på Fukushima kraftværket ikke er forårsaget af jordskælvene, men derimod af den efterfølgende saunami. Hvis saunamien ikke havde været så voldsom, så havde diesel generatorerne til kølevandspumperne fortsat med at fungere og værkerne havde kørt ned på normal vis. Havde kraftværket været plaseret 20m højere, så ville der heller ikke have indtruffet noget uheld. Dette sagt, så ville en bedre løsning være at gå over til LFTR kraftværker, der kan "slukkes" meget hurtigt og som iøvrigt er naturligt stabile, men desværre bliver der ikke undervist meget i denne form for reaktorer, da processen er kompleks og spreder sig over både kemi og atomfysik.
Japan vil i de kommende år komme til at modarbejde Kyoto protokollen og sende stærkt forøgede mængder CO2 ud i atmosfæren. Det er ikke blot på grund af de A-kraftværker, som måtte lukke; men også på grund af al den stål, beton og aluminium de nu skal producere ekstra for at genopbygge hele byer destrueret af både jordskælv og saunami. En trøst er det dog, at landbrugsafgrøderne vil drage fordel af lidt mere CO2.
Tillæg 26. marts 2011
Der er nu etableret elektricitet til kontroltavler og kølevandspumper på reaktorerne i Fukushima, hvorved restvarmen fre elementerne kan blive afledt. Dermed ikke sagt at der ikke er nogen fare mere, men tingene går den rigtige vej.
Ulykken i perspektiv
Kelvin Kemm, atomfysiker og CFACT videnskabelig rådgiver, siger restvarmen i brændstofelementerne falder dag for dag og at sandsynligheden for et større udslip af kærnemateriale er faldende.
Ulykken har til dato kostet et menneske livet, en kranfører, som omkom i forbindelse med selve jordskælvet. Yderligere er nogle få heroiske mænd formentlig blevet udsat for en skadelig høj stråling under deres indsats for at reetablere kølesystemet.
I modsætning til de meget få personer der er kommet til skade på selve kraftværket i Tukushima, så er antallet af døde uden for kraftværket foreløbig opgjort til 9.300 og yderligere 13.800 mennesker savnes. Disse tal er stadig stigende.
Så hvor farlige er kærnekraftværker i forhold til andre type af kraftværker. Dette har Kelvin Kemm kigget lidt nærmere på. Her er en top 7 liste:
Ekstrakt fra "The Japan nuclear emergency in context"
| Kraftværk |
Scenario |
Type |
Omkomne |
Omkostninger |
Hvad hændte |
| 2011: Fukushima Japan |
Dampeksplosio og tab af køling en uges tid |
Kærnekraft |
Ingen grundet stråling |
Info ikke tilgængelig endnu |
En ca. 12 meter tsunami skyllede dieseltankene til nødkølesystemet bort og batteridriften fungerede kun kort tid. |
| 1975: Shimantan/Banqiao |
Dæmning bristet |
Vandkraft |
171,000 |
$8,700,000,000 |
Shimantan Dam in China's Henan province fails and releases 15.738 billion tons of water, causing widespread flooding that destroys 18 villages and 1500 homes and induces disease epidemics and famine. |
| 1979: Morvi |
Dæmning bristet |
Vandkraft |
1500 (anslået) |
$1,024,000,000 |
Torrential rain and unprecidented flooding caused the Machchu-2 dam, situated on the Machhu river, to burst. This sent a wall of water through the town of Morvi in the Indian State of Gujarat. |
| 1998: Nigerian National Petroleum Corporation Jess Oil |
Pipeline eksplosion |
Olie |
1,078 |
$54,000,000 |
Petroleum pipeline ruptures and explodes, destroying two villages and hundreds of villagers scavenging gasoline. |
| 1944: East Ohio Gas Company |
Gas eksplosion |
Flydende naturgas (LNG) |
130 |
$890,000,000 |
Explosion at LNG facility destroys one square mile of Cleveland, OH. |
| 1907: Monongah Coal Mine |
Underjordisk eksplosion |
Kul |
362 |
$162,000,000 |
Underground explosion traps workers and destroys railroad bridges leading into the mine. |
| 1986: Chernobyl Nuclear Power Plant |
Dampeksplosion og nedsmeltning |
Kærnekraft |
43 |
$6,700,000,000 |
Mishandled reactor safety test at Chernobyl nuclear reactor causes steam explosion and meltdown, necessitating the evacuation of 300,000 people from Kiev, Ukraine and dispersing radioactive materials across Europe. |
|