| Energikilder Og Energibærer, Fysik For Politikere |
|
|
|
| Written by Karl J. Hansen, klimabedrag.dk |
| Wednesday, 31 March 2010 12:20 |
Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte i en tale den 3. Januar 2008 på Danmarks Tekniske Universitet følgende:"Og der bliver tænkt nyt. For et par måneder siden besøgte jeg Danmarks Tekniske Universitet. Jeg mødte et hold studerende, som har vundet et verdensmesterskab i at køre brintbil. Deres forsøgsbil var den, der kørte længst på literen. Det er der perspektiv i. For brint er en lovende energikilde for fremtiden. Den kan der komme såvel god forretning som bedre miljø ud af. Unge danskere kan være med til at revolutionere verdens energiforsyning." Hvis statsministeren dengang havde gennemgået et grundkursus i fysik, havde hørt efter i realskolen eller gymnasiet, havde han vidst at rent praktisk er hans energikilde ikke en energikilde hvis man skal bruge mere energi til at udvinde den end man får ud af den i sidste ende. I dette tilfælde skulle statsministeren have tænk på brinten som en slags batteri, idet vi jo først skal bruge en frygtelig masse elektricitet på at fremstille brinten og for at fremstille elektriciteten skal vi bruge en frygtelig masse kul (størstedelen af el er produceret ved afbrænding af kul i Danmark og den øvrige verden). Vi kan sige at bilen var en brintbil, men for nuværende, så ville den egentlige energikilde være kul. Dette indledende eksempel illustrerer vores lidt famlende forhold til energi planlægning og dermed en risiko for ikke at stræbe mod den mest optimale løsning på landets nuværende og fremtidige energiproblemer. Efterhånden som energi infrastruktur og produktionsapparater bliver projekteret mere og mere af politikere i stedet for den fri handel og industri, så er det tvingende nødvendigt at politikerne og deres embedsmænd tilsidesætter partipolitik og dygtiggør sig inden for grundlæggende fysik. Der er ingen der siger at de udøvende inden for energiministeriet behøver at være universitetsuddannet i fysik, men det må forventes at politikerne omgiver sig med embedsmænd, som rent faktisk har den nødvendige uddannelse til at kunne projektere et helt lands energiforsyning. Landets forsyning af billig, konstant og rigelig energi er afgørende for vores trivsel, økonomi og mulighed for at skåne miljøet. Derfor må vores energistrategi baseres på langtidsplanlægning på mellem 30 og 60 år frem i tiden. Jo enklere, billigere og kortere en energibærer er jo bedre for økonomien, sikkerheden og i reglen også miljøet. Tænk på en energibærer så som en pipeline gående fra Rusland til Tyskland gennem een eller flere stater. Tænk på det planlagte HVDC kabelnetværk i Nordsøen, der skal udnyttes af så mange lande og hovedsagelig er afhængig af de priser Nordmændene måtte forlange for den el der suser fra og til deres hydro damme. Jo enklere, billigere og konstantere en energikilde er jo bedre for økonomien, sikkerheden og i reglen også miljøet. Tænk på energikilder så som vindenergi, der ikke har udsigt til at generere mere end 25% af mærkeeffekten, kan stå stille i op til en uge, har et uhørt stort fodaftryk og ikke mindst et afsindig stort ressourceforbrug i form af hovedsagelig stål og beton. Tænk på kul som en energikilde, der bliver dyrere og dyrere, specielt med den stigende efterspørgsel fra Kina og senere Indien, en energikilde der alt efter lokale forhold også har problemer med aske og svovl. Tænk på olie, som ganske vidst er en yderst handig energikilde, men som lider lidt af fremtidig dårlig forsyningssikkerhed. Der er ingen magisk løsning, som "redder" Danmark og sikrer vores ve og vel i al fremtid. Det er derfor vigtigt at optimere ud fra de tekniske muligheder vi kender til i dag. Det er her jeg appellerer til øget sagkundskab og afpolitisering af energipolitikernes embedsmænd. Det er jo embedsmændene, der må være med til at varetage en vedvarende og stabil energistrategi uanset politiske tendenser i befolkningen. Energi infrastruktur og produktionsmetoder er i sin natur meget langfristede. For eksempel er levetiden for et kraftværk omkring 60 år og ledningsnettet kan kun forandres over mange årtier, medens folketingsvalg sker mindst hver fjerde år. Hvis ikke vores regering kan leve op til disse langsigtede planer, så bør energisektorens projekteringer vende tilbage til den udøvende industri. Hvis energipolitikens politikerne havde mere interesse i helt grundlæggende fysiske principper, så ville vores energipolitik se maget anderledes ud idag. Jeg har talt med fysikere i både ind- og udland og stort set altid fundet at der her hersker stor interesse for meget lønsommere og miljøvenligere energiformer, specielt til el fremstilling, men at politikernes oplysning og vilje til at give frit lejde til de bedrevidende er udeblivende. Som et af de mest åbenlyse eksempler, kan jeg nævne thorium-kraft, som af politisk/økonomiske grunde blev slagtet i 70'ne. Danmarks Tekniske Universitet har folk som er yderst interesserede, men fordi der ikke er oplysning nok om emnet hos politikerne og deres embedsmænd, så er der ingen basis for at universitetet hjælper med til en produktionsmodning af denne ellers så fantastisk gode løsning for specielt Danmark og Norge (set ud fra de store thorium resurser, der findes i Grønland og Norge). Selv konventionel atom-kraft, med sine affaldsproblemer, er ikke med i sindet hos energi politikerne, på Risø tør man næsten ikke tale om det af angst for at handle politisk ukorrekt og på grund af manglende bevillinger. Udifferentieret planlægning inden for energiprojektering er ikke gunstigt og udelukkelse af visse produktionsformer ud fra forgangen politisk ideologi og propaganda, giver ikke ægte miljøvenlig, billig, rigelig og konstant energiforsyning. Dette opnås snarere ved at starte med at analysere hvilke muligheder der rangerer højest i en fysisk/teoretisk vurdering og derefter en udvælgelse af disse ud fra økonomi, miljø og sluttelig forurening (sod, affaldsproblemer, o.s.v.). En vurdering af langsigtet økonomi skal også indbefatte bygningsmaterialer per Watt-time (Wh), infrastruktur per Wh, produktionskvalitet, politisk/økonomisk sikkerhed, pladsforbrug og forureningsgrad - med prioritet i nævnte rækkefølge. Danmark er egentlig mulighedernes land på energiområdet. Vi har bevist det med vores store eksport af vindmøller, som ved hjælp af skattelettelser og tilskud, har givet en god eksport økonomi. Selv om dette eventyr skulle blive ved nogle år til, så lad os ikke sove på lavebærrene, for vindmøller har til dags dato ikke lukket et eneste konventionelt kraftværk og vore afhængighed af kvalitetsstrøm er stærkt stigende. Dengang vi blot brugte strømmen til belysning og en enkel maskine hist og her, den er længst forgangen, idag afhænger vores eksistens af en konstant, billig og rigelig energiforsyning. |