| Er Skeptikere En Minoritet? |
|
|
|
| Written by Karl J. Hansen, klimabedrag.dk |
| Sunday, 03 January 2010 23:06 |
|
Det er ikke sjældent at finde skeptiske [læs hæderlige] forskere, som citerer udeladte konklusioner fra den videnskabelige IPCC rapport, der ellers ville have medført en afgørende anden holdning til menneskeskabt "global opvarmning". Det er også værd at holde sig for øje at et betydeligt antal IPCC ansatte forskere, har forladt deres gode job grundet organisationens indflydelse på deres forskning og intellekt. Ligeledes er et stort antal promente peer reviewere gennem årene faldet fra og derved overladt det til IPCC at vælge de reviewere, som på forhånd drager samme konklusioner som FN's ledelse. Dette sidstnævnte har medført at mange forskere sætter spørgsmålstegn ved selve peer review processen, som jo ellers har til formål at øge troværdigheden og kvaliteten af de udgivne videnskabelige rapporter. De videnskabelige rapporter udgives i videnskabelige journaler, som offentligheden kan abonnere på. Det er op til den enkelte journal's ledelse at vælge hvilke videnskabelige rapporter de vil udgive. Dette er et tredie problem for troværdigheden af det samlede videnskabelige billede. Gennem de sidste mange år har det været ekstremt vanskeligt at publicere skeptiske eller kritiske rapporter omhandlende "global opvarmning" i de gængse journaler. Til gengæld har vi set talrige "videnskabelige" klimarapporter med yderst tvivlsomt indhold blive publiceret i majoriteten af de videnskabelige journaler. Finansiering har de sidste mange år været lettere [læs mulig] at opnå, hvis forskning eller kampagne havde til formål at understøtte hypotesen om menneskeskabt "global opvarmning" provokeret gennem atmosfærisk kultveilte fra menneskers aktiviteter i højt udviklede lande. Presset fra FN og diverse regeringer for at støtte denne hypotese er så voldsom at det almindeligvis er fyringsgrund, hvis man som ansat i en højere position ytrer meninger, der tangerer de skeptiske forskeres konklusioner. Der er økonomer, der mener at FN's synspunkter er uhyggelig mange gange bedre finansieret end synspunkter, der er modsatte af FN's. Som antydning af den størrelsesorden vi taler om, så har vores regeringer brugt 79.000 millioner dollar på "global opvarmning" mod 32 millioner dollar på "big oil" og kun af vanvare har vores regeringer ofret ganske få millioner dollar på kritisk forskning (skeptikere). Ud fra ovenstående vil det være vanskeligt at beregne hvor mange forskere, der er skeptiske til FN's hypotese om "global opvarmning" forårsaget af kultveilte fra menneskets aktiviteter. Det skinder dog gennem paragrafferne ovenfor, at der er en betydelig majoritet af forskere, der modsætter sig FN's hypotese om "global opvarmning". Til gengæld afspejles det store flertal af skeptikere ikke i medierne og de videnskabelige journaler, hvilket har som logisk følge at den brede befolkning forholder sig uforholdsmæssig positivt overfor FN's hypotese. Gennem de sidste par år har det været svært og kostbart for FN at opretholde den almindelige befolknings tro på hypotesen, specielt i USA hvor frihed, lighed og medbestemmelse står højere på ønskesedlen end i Europa. I USA er der således i dag meget ringe interesse for at ofre resurser på FN's hypotese. I Europa er vi ikke længere medbestemmende i dette spørgsmål, da bestemmelse om involvering i klimaindustrien er dikteret af politiske aftaler mellem de europæiske regeringer og FN. Til trods for at den europæiske befolknings indflydelse i al væsentlighed er faldet bort, så er der god grund til at kæmpe for etik og ærlighed inden for klimaforskning, idet vi gennem USA og almindelig pres fra folkebevægelser har betinget mulighed for at bringe klimaforskning på niveau med den øvrige forskning. |
| Last Updated on Monday, 04 January 2010 11:14 |