Klimabedrag.dk
Vil hjælpe dig til at bidrage med fornuft og bekæmpe uetisk- og politisk klimavidenskab.
31 July 2010, Saturday 23:16:15
| Forveksl Ikke Økologi Med Videnskab |
 |
 |
 |
| Written by Richard J. Grant, oversat af Carl Friis-Hansen |
| Sunday, 27 December 2009 21:50 |
 Af Richard J. Grant, oversat af Carl Friis-HansenSandhed er ikke bestemt af de fleste stemmer. Enhver snak om "samtykke" i videnskab skulle helst ikke være det sidste ord. Som Somerset Maugham engang sagde, "hvis 40 millioner mennesker siger noget fjollet, bliver det ikke mere klogt af den grund, men den kloge er fjollet hvis han leverer en løgn." Klimatologi er en videnskab, ikke at forveksle med økologi. Grundstenen i økologi er ikke at finde i naturvidenskab. Det er ideologi og intet mere. Økologi er i sig selv ikke en monolit, men dens dominante streng er tydelig af statist karakter. Som sådan er dens væsentlige nemesis økonomisk videnskab, ikke klimatologi eller andre naturvidenskaber. En sund forståelse af økonomi er alt hvad der er nødvendigt for at miskreditere den spirende intervenerende sociale dagsorden i den økologiske bevægelse. Metoderne de anbefaler kan ikke levere resultaterne de lover. Det er almindeligt at høre beskyldninger så som "videnskabelig bras" rettet mod økologer, i særdeleshed de som reklamerer for farerne ved klimaændring. Disse beskyldninger kunne blive vel modtaget og ville i så fald række til at afspore CO2 "Cap and Trade" mastodonten. Men det egentlige mål for den økologiske bevægelse synes at være inden for det sociale område. Dette betyder kontrol over mennesker, med økologisk kontrol blot som et værktøj. Vi har haft betydelig indenrigs og udenlandsk erfaring med regeringer, der mikrostyrer befolkningens ganske liv. Jo mere regeringen infiltrerer vores liv, jo mere går tingene galt. Folk bliver fattigere, mindre sunde og mindre i stand til at tilpasse sig naturens luner og andre vanskeligheder. Hvis nogensinde en videnskab var indgroet, så ville det være denne. Det burde være klart at den individuelles handlinger påvirker resten af os i større eller mindre grad. Det samme gør sig gældende for økologien omkring os. Komplekse vekselvirkninger præsenterer os for stor regelmæssighed, såvel som for uventede hændelser. Det har altid været sådan og vi kan forvente at det bliver ved med at være sådan. De økologiske aktivister, som mødtes i København, trængte til at modnes lidt og begynde at forstå at vi har mindre at frygte for CO2 end for dårlige ideer. I stedet for at suge ilten ud af debatten, så skulle de tilstå at de ved betydelig mindre end deres påstande antyder. De bliver nødt til at lære ydmyghed, en vigtig egenskab for den som vil tale om videnskab. Vi behøver ikke at bedrage os selv med at tro vi kan forudsige Jordens temperatur 100 eller selv 200 år frem i tiden. Endnu mindre skal vi tro vi har kraften til at ændre den. Hvad vi kan kontrollere er vores evne til at tilpasse os hvad som måtte tilkomme os. Men at følge rådene fra aktivisterne i København, eller de som stemte for Waxman-Markey loven, er fjolsernes vej. Det er svaghedens og lemfældighedens vej. Vi ved bedre og vi har gjort bedre. Det er frie samfund, som har været bedst til at imødegå udfordringer af økonomisk og økologisk karakter. Det er frie samfund, som har ført an med udvikling af nye energiformer og markedsført dem bedre og bedre. Hvis vi, som forbrugere, virkelig føler at det at forbrænde kul til energiproduktion er for snavset, behøver vi ikke engang at lægge skat på det. Alt vi behøver er at stoppe ødsleriet af penge på støtte til lav-udbytte og lav-pålidelige kilder, så som vind og sol, samt fjerne den urationelle og nedbrydende reguleringsbyrde fra mere lovende kilder, så som kærnekraft. Vi behøver ikke at give støtte til nogen som helst energiform. Teknologien er allerede avanceret tilstrækkeligt til at privat konkurrence om at tjene kunderne, ville resultere i en systematisk udskiftning af gammeldags energikilder med billigere og renere energikilder. Hvis regeringer blot ville holde sig til deres job med at beskytte os mod aggressivitet, i stedet for at blokere vores fremskridt, så ville vi idag være rigere, sundere, sikrere og renere. Richard J. Grant er professor i finans og økonomi ved Lipscomb University og videnskabsmand ved Tennessee Center for Policy Research. Hans kolonne trykkes på søndage i tennessean.com. E-mail: rjg@richardjgrant.com |