|
 Selv de aller klogeste hjerner har ingen troværdighed, når det kommer til klimaændring. Arrogance overfor folk som Freeman Dyson, vore dages Albert Einstein, kan næsten kun forklares ved at klimadebat er lig religionsdebat.
Fornylig sagde forfatteren Kenneth Brower, som så vidt vides ikke har nogen egentlige fagkundskaber ud over det at være forfatter, følgende: "Med hensyn til hans genialitet, så er Freeman Dyson Einsteins efterfølger - en visionær som har banet vejen for nytænkning inden for områderne matematik, astrofysik og medicin, han har udviklet atomdrevne rumskibe designet til at transportere colonister til fjerne planeter. Alligevel, når det kommer til spørgsmålet om global opvarmning så er han, som udtalt skeptiker, dødelig forkert: Forkert m.h.t. fakta og forkert m.h.t. videnskaben. Hvordan kan en så smart som Dyson være så dum angående miljøet? Svaret ligger i hans næsten religiøse tro på videnskaben og menneskets styrke til at hele naturen." - Kenneth Brower, in the Atlantic.
Så hvad er det Dyson har sagt om global opvarmning, der har fået folk som Brower til at udtale sig så barnlig arrogant? Her er et par citater plukket ud fra noconsensus.org:
- Når jeg lytter til den offentlige debat om klimaændring, så er jeg imponeret over det enorme gab der er i vores viden, den store mangel på observationer og hvor overfladiske vores teorier er. [essay by, 2007]
- Det er ikke muligt at måle Jordens gennemsnitlige temperatur da kloden hovedsagelig består af hav...Så denne gennemsnitlige land temperatur er en fiktion. [YouTube interview Part2]
- Det er vegetationen, som i virkeligheden bestemmer hvad der sker...hvorimod klimamodellerne altid har lagt vægten på atmosfæren. [YouTube interview Part1]
Freeman Dyson har en fuldstændig fantastisk biografi:
Freeman Dyson, Scholar, Winchester College (1936-1941), B.A. Mathematics, Cambridge University (1945), Research Fellow, Trinity College, Cambridge University (1946-1947), Commonwealth Fellow, Cornell University, (1947-1948), Commonwealth Fellow, Institute for Advanced Study, Princeton University (1948-1949), Research Fellow, University of Birmingham (1949-1951), Professor of Physics, Cornell University (1951-1953), Fellow, Royal Society (1952), Professor of Physics, Institute for Advanced Study, Princeton University (1953-1994), Chairman, Federation of American Scientists (1962-1963), Member, National Academy of Sciences (1964), Danny Heineman Prize, American Physical Society (1965), Lorentz Medal, Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences (1966), Visiting Professor, Yeshiva University (1967-1968), Hughes Medal, The Royal Society (1968), Max Planck Medal, German Physical Society (1969), J. Robert Oppenheimer Memorial Prize (1970), Visiting Professor, Max Planck Institute for Physics and Astrophysics (1974-1975), Corresponding Member, Bavarian Academy of Sciences (1975), Harvey Prize (1977), Wolf Prize in Physics (1981), Andrew Gemant Award, American Institute of Physics (1988), Enrico Fermi Award, United States Department of Energy (1993), Professor Emeritus of Physics, Institute for Advanced Study, Princeton University (1994-Present), Member, London Mathematical Society (2000), Member, NASA Advisory Council (2001-2003), President, Space Studies Institute (2003-Present)
Alligevel kan han ikke måle sig med forfattere som Kenneth Brower, korrespondenter fra Ne York Times og andre bedrevidende.
|
