| Ønsket Om Grønnere Vækst Og Vedvarende Energi |
|
|
|
| Written by Carl Friis-Hansen |
| Wednesday, 12 January 2011 16:55 |
Produktion af elektricitet er fundamentalt for udvikling af et lands økonomi, beskæftigelse og borgernes livskvalitet. Sådan har det ikke altid været i menneskets historie. I tidligere tider blev de fysiske arbejdsopgaver udført direkte af mennesker, slaver, heste, okser, m.m.; men den livskvalitet, som kan opnås ved fremstilling af stabil, rigelig og vedvarende elektrisk energi, er dog mange gange bedre end brugen af okser og slaver.Ovenstående synspunkt betragter jeg som generelt og står formodentlig udenfor debat for de fleste. Det som de sidste årtier er kommet mere og mere til debat, er derimod hvordan elektriciteten bør produceres. Det er produktionsmetoderne og udviklingen af produktionsmetoderne, jeg kort vil give mit syn på. Det er en hårfin balance at tilpasse produktionen til efterspørgslen fra sekund til sekund. Der er ingen praktisk mulighed for at benytte transportvejen som et mellemlager. Hvad der sker på produktionsstederne reflekteres umiddelbart hos forbrugerne. Kvaliteten af den elektricitet vi modtager er afgørende for dens anvendelighed. Med kvalitet tænker jeg på kontinuitet, frekvens- og spændingsstabilitet. Alle tre kvalitetsfaktorer skal prioriteres højt, for at et moderne samfund kan fungere. Hvis blot een af de tre faktorer falder ud et enkelt sekund, kan det have enorme økonomiske følger og resultere i tab af udført arbejde, samt tab af menneskeliv. Går vi årtier tilbage i tiden, var produktion af elektricitet i al væsentlighed en privat industri uden nævneværdig indflydelse fra statslig side. Producenterne gjorde hvad de kunne for at producere og overføre elektricitet af bedst mulige kvalitet og til den lavest mulige pris. Sverige og Norge producerede elektricitet til lav pris og høj kvalitet; men transportvejen var lang og forbundet med relativ store tab og omkostninger. Danmark havde noget større produktionsomkostninger; men kortere og mere økonomisk transportvej. I det seneste årti er udviklingen i Danmark gået imod stærkt stigende produktionsomkostninger og stigende transportomkostninger, samt øgede miljøproblemer. Denne udvikling er ikke forekommet i samme grad i Sverige og Norge. Dog ses stigende elpriser i Sverige, forårsaget af et forsøg på at lade svenskerne "dele" de øgede omkostninger i Danmark. Stigningen i elpriser er forårsaget af mange faktorer, deriblandt prisen på råstoffer, så som kobber, aluminium, kul, olie og naturgas. Desuden spiller en ny faktor en større og større rolle, nemlig såkaldt grøn og/eller vedvarende energi. I Danmark er det specielt industrielle vindmølleparker, der hæver prisen, både for produktion og transport. Set gennem videnskabelige briller, er de "grønne og vedvarende" vindmølleparker tilsyneladende ikke en produktionsmetode, der leverer billig og rigelig elektricitet af høj kvalitet. Desuden er der en række alvorlige miljø- og resurse-problemer forbundet med industrielle vindmølleparker til fremstilling af elektricitet. Hvis vindmøllerparker og mange andre såkaldt "grønne" energiformer rent faktisk øger omkostninger, brug af resurser og belaster miljøet, hvorfor støttes denne produktionsform så med astronomiske beløb fra skatteborgere og EL-forbrugere? Svaret kan til dels findes i nedenstående dikret fra EU. (3) I overensstemmelse med Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst og beskæftigelse og i tråd med EU's klima- og energipakke og 2006-handlingsplanen for energieffektivitet vil udviklingen af nye former for vedvarende energikilder og fremme af energieffektivitet bidrage til en grønnere vækst og til at skabe en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi og håndtere klimaforandringer. Ved at yde støtte til disse politikker vil Unionen skabe nye arbejdspladser og muligheder for et »grønt marked«, hvilket vil fremme udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig økonomi. Man taler i ovenstående paragraf om "grønnere vækst", "håndtere klimaforandringer" og "grønt marked". Disse initiativer betragtes officielt af EU som værende "politikker". Vi taler altså ikke om den mest økonomiske og miljøvenlige løsning; men om en politisk rigtig løsning. Det er helt tydeligt at produktionen af elektrisk energi er gået fra at være optimeret gennem den private selvstændige industri, til at være et politisk redskab. Under den nuværende politiske styring af produktion og transport, er økonomi, kvalitet og miljø sat i skyggen. Man ønsker fra statslig og EU's side at regulere det globale klima eller "håndtere klimaforandringer", skabe et "grønt marked" og fremme en "grønnere vækst". Ordet grønt er tilsyneladende brugt om alt hvad der skal forestille at være miljøvenligt, medmenneskeligt, fremtidssikret og økonomisk. Det er et rart ord, det giver en et indtryk af natur, velvære og at gå i den rigtige retning. Grønt er godt - om ikke andet, så for øjnene. Nu er spørgsmålet blot om grønne løsninger rent faktisk er gode løsninger? At noget så komplekst, som vores produktion og distribution af elektricitet, skal udvikles i henhold til farven grøn, er måske det mest barnlige, enfoldige og tåbelige initiativ nogensinde. Det svært definerbare begreb "grønt", som benyttes til lovgivning og udvikling, har medført en udvikling af verdens samfund i en retning, som går på tværs af både sund fornuft og teknisk gode løsninger. Den videnskabelige tankegang tilsidesættes i stigende grad til fordel for den grønne politik. I kampen for at mindske forurening og skabe et bedre miljø, som jeg tror de fleste af os gerne vil tage del i, er flosklen "grøn energi" blevet målet og midlet er vindmølleparker, solenergi og bioanlæg. Dette til trods for at der er skrevet tonsvis af afhandlinger, der viser at disse anlæg generelt set er meget ufordelagtige, resurse krævende og en gevaldig hæmsko for specielt ulandene. Så hvorfor i alverden protesteres der ikke i højere grad mod disse fejlinvesteringer? Den videnskabelige metode er en systematisk og objektiv fremgangsmåde, nogenlunde ifølge disse retningslinier: Problem Identificer problemet Indsaml data Udform hypotese Procedure Test hypotesen Eksperimental design Observationer & Data Gør observationer Fremstil tabeller og grafer Konklusioner Støt eller afvis hypoteser baseret på data Rapporter og offentliggør resultaterne EU og vores regering kan ikke have fulgt disse eller lignende retningslinier ved planlægningen af vores fremstilling og distribution af elektrisk energi. Indsamling af data er kritisk. Indsamlingen skal dække alle aspekter af EL-fremstilling og være un-biased. Der bør opstilles en hypotese for værdien af hver af de påtænkte produktionsformer. Alle de udledte konsekvenser skal vurderes. Praktiske målinger skal iagttages. Resultaterne af undersøgelserne skal stilles op på en sådan måde at politikere og lægmand kan få tilstrækkelig overblik til at vurdere fordele og ulemper ved de forskellige systemer. Tilskud og støtteordninger bør ikke indgå i hypoteserne. De fleste uafhængige specialister og ingeniører tvivler på regeringernes "grønne energiløsninger"; men det er jo ikke disse mennesker, som bestemmer den politiske agenda og dermed vores energipolitik. Det gør derimod lobbyister, store multinationale industrier og banker, som interesserer sig for fed profit. Det gør de forskere, som tjener deres brød og vil sikre deres pension, på det at følge den profitable grønne politiske linie. Det gør organisationer, som WWF og Greenpeace, som søger øget magt, indflydelse og penge. Alle er de fikseret på "grønt" uden hensyntagen til den videnskabelige metode. Jeg har sommer tider fornemmelsen af at mange miljøbeviste, en gruppe jeg selv mener at tilhøre, har den opfattelse at den videnskabelige metode tilsidesætter ønsket om ren og vedvarende energi. Virkeligheden er imidlertid at den videnskabelige metode sikrer en nær sammenhæng mellem ide og virkelighed. Sagt på en anden måde: Den videnskabelige metode forudsætter en veldefineret målsætning og en verifikation af energisystemerne. Reduktion af CO2 og uafhængighed af kul, olie og naturgas er højt prioriteret. Hvis man havde tillagt den videnskabelige metode, så ville det være åbenlyst at møllerne ikke gør nogen gavn. Mængden af CO2, der udledes ved fremstilling, opsætning, drift og nedtagning (efter ca. 15 år) af vindmøller, er betragtelig. Nettoresultatet er ingen eller kun ganske lille reduktion af CO2 (James Oswald et al 2008). Produktionsmetoder for elektrisk energifremstilling bør være baseret på veldefinerede målsætninger og ikke på en vag politisk floskel som farven grøn. Vi har mange problemer at løse inden for økonomi, beskæftigelse og miljø. Disse problemer kan kun løses ved at gennemtænke problemerne rationelt og videnskabeligt. Danskerne er dygtige til at bygge broer. Broerne er velfungerende og gennemtænkte. Den nuværende politiserede udvikling af energiproduktionen, svarer til at vi, for at være "grønne", ville bygge vores broer af naturlige bambusrør. |
| Last Updated on Wednesday, 12 January 2011 17:16 |