Sandheden Er Kedelig Og Usælgelig

Vitale fejltagelser drages frem i lyset

Nu her i september 2009, begynder det så småt at forekomme mange at der var fejl i flere af IPCC's grundlæggende byggesten i antagelsen at vi mennesker og ikke mindst den ekstra CO2 vi producerer, har forårsaget og vil forårsage katastrofal global opvarmning af Jordens overflade temperatur.  Et af de seneste eklatante tilfælde, som er kommet frem i dagens lys, er den anden afvisning af af "Hockeystav" grafen.

Misanalyserede tilfælde

Der har været mange lignende tilfælde, hvor nøglepunkter i teorien om global opvarmning har vist sig at være ukorrekte videnskabelige analyser.

Kilimanjaro vulkanen i Tanzania er ofte blevet brugt som "bevis" for AGW (Menneskeskabt Global Opvarmning) idet det med al tydelighed kan ses hvordan sneen på toppen af vulkanen er forsvundet gennem de senere år.  Mere indgående analyser viser imidlertid at den globale temperaturændring har været uden betydning og at det er udvikling af landskabet omkring vulkanen, der har forårsaget lokalt betinget ændrede vejrforhold.


Den Berlinske isbjørn Knut's venner i polar områderne, er blevet brugt som topmaskotter for hvordan indskrænkning af drivisen indtil 2007 har resulteret i kummerlige forhold for isbjørnene.  Senere analyser har vist at at isbjørnene trives og har været i fremgang siden jagt på bjørnene blev forbudt i 1960'erne.  Tallet antages, med en del forbehold, at være steget fra 5,000 i midten af 60'erne til 25,000 i dag.


Søen Lake Allatoona in Georgia USA, er ofte blevet brugt som "bevis" på AGW da denne sø har været meget tør de senere år.  Hvis man udvider analysen til at omfatte mere end de sidste årtier, så viser det sig imidlertid at den nuværende tørkeperiode har været ganske almindelig gennem de sidste mange hundreder år.

Håndplukning

Det fremgår tydeligt fra mange af disse utallige "fejltagelser" at øjebliksbilleder ikke er realistiske i videnskabelig hensigt.  Når vi taler om det globale klima, så er tendenser over få årtier yderst misvisende og uacceptable.  Man kan stort set "bevise" hvad man ønsker sig ved at betragte fænomener over en lempelig tidsperiode.  Som vi kan se fra eksemplet med polar drivisen, så virker det kun for de seneste 30 år indtil 2007.  Siden er isen tiltaget kraftigt og ser vi blot på et 1,000 års forløb, så finder vi at tider, hvor polar regionen var væsentlig mere fattig på drivis.

At bruge diverse håndplukkede bjerg- og vulkantoppe som "bevis" på at gletscherne verden over bliver mindre, er ligeledes en utroværdig måde at påvise tendenser i det globale klima.  For det første må man betragte det samlede indtryk, altså en midling af tendenserne for gletscherne.  Den samlede gletscher masse viser ingen nævneværdig tendens.  For det andet må vi også se tingene over en længere tidsskala, hvis vi vil have et billede af hvad der er naturlig og hvad der eventuelt måtte være specielt for de seneste årtier.

Overdrivelser

Hvis en videnskabelig klimaartikel skal "sælges", så skal den konkludere noget epokegørende eller opsigtvækkende.  Dette er ikke nødvendigvis så udtalt inden for alle videnskabelige områder, men måske fordi klimavidenskab er blevet så kvantitativt omfattende, både horisontalt og vertikalt, så træder kedelig objektivitet forfærdende i baggrunden.  Selvom den sidste knækkede hockeystav i nogen omfang har grebet pressen's interesse, så er det svært at se en reel bekendelse i både medierne og de populære videnskabelige journaler.

Vi ser hvad moden påpeger

Debatten om AGW eller menneskets indflydelse på den globale opvarmning, som iøvrigt har holdt sig tilbage de sidste 10 år, har i lang tid været ude af hænderne på videnskaben.  Som eksempel kan nævnes den seneste rapport fra IPCC til politikerne.  Denne rapport var udarbejdet måneder før afslutningen af den grundlæggende videnskabelige afhandling, som udarbejdes af ca. 50 videnskabelige medarbejdere inden for FN's IPCC.  Disse videnskabsfolk blev bedt om at udfærdige deres videnskabelige rapport på en sådan måde at den harmonerede med den kortfattede rapport til politikerne.
De Forenede Nationer stræber således efter en tilfredsstillelse af hvad den politiske mode påpeger og ønsker tilsyneladende at støtte en agenda, der øger muligheden for øgede skatter og større universel kontrol.

Sandheden er kedelig og usælgelig

Da sandheden som oftest er kedelig og usælgelig, så vil der altid være en hang til at overdrive de temaer, der er på mode.  Der er historisk set ikke megen belæg for at dette vil ophøre.  Inden for klimadebatten, er dette dog gået ud over aller etiske og menneskeligt acceptable grænser.  Det mangler ikke med uafhængige videnskabsfolk, der modsætter sig FN's opfattelse af de globale klimaforhold, men de overgås astronomisk mange gange af medier og videnskabsfolk, hvis liv og levned afhænger af sensationel "videnskab".  Ustandselig puttes kedelige skeptikere i en bås, hvor det påstås at de er betalt af stor olie og gevaldige multinationale.  Det er korrekt at dette forekommer, men det er som nålen i høstakken, sammenlignet med de ufattelige store midler, der stilles til rådighed for de, som vil hjælpe med at gøre den kedsomme virkelighed til en spændende og farefuld fremtid.