Norm Kalmanovitch, Calgary, Canada, har 30 års erfaring som Professor i geofysiske anliggender og trods sin ret høje alder arbejder han stadigvæk aktivt i både Japan og USA... Hans artikel er interessant i klima-sammenhænge, så derfor har undertegnede og Carl Friis-Hansen oversat den til dansk.

Stille Eet Simpelt Spørgsmål

Af Norm Kalmanovitch, oversat af S. E. Hendriksen, Carl Friis-Hansen.

Onsdag 18. november 2009, 12:56 EST

Hele konceptet, at global opvarmning skyldes CO2 udslip, er både forudfattet og afhænger af svaret på et simpelt spørgsmål:

”Hvor stor en del af varmestrålingen fra Jorden, omfattende resonans bølgelængden for CO2 på 14,77nm, er allerede blevet påvirket af nuværende atmosfærisk CO2 koncentration og hvor meget er der tilbage at påvirke?”

Dette spørgsmål blev aldrig behandlet af Svante Arrhenius i sin skelsættende afhandling i 1896, fordi dette skrift er ældre end kvantefysik og han var ikke klar over at den proces, med hvilken CO2 påvirker termisk energi, er begrænset til en enkelt vibrationsresonans bølgelængde 14,77nm.

Faktisk viser en nøje undersøgelse af dette skrift at målinger af energi, der bruges i dette dokument udelukkede resonans bølgelængden for CO2 og afhandlingen leverer, når den gennemgås med hensyn til kvantefysik, ingen egentlige måling af effekten af CO2, men bruger kun et formodet forhold mellem effekten af CO2 og effekten af vanddamp, som i øvrigt var den eneste effekt der blev målt.

Det samme spørgsmål blev heller aldrig behandlet af J.E. Hansen, der i stedet for at integrere moderne fysik ind i hans klimamodeller, men i stedet anvender Arrhenius' formodede forhold og udviklede en klart planlagt 'tvinger parameter', som desuden ignorerede det faktum at størstedelen af den observerede opvarmning var naturligt opvarmning siden den lille istid og ikke primært fra CO2-udslip.

Dette samme spørgsmål blev heller aldrig behandlet i nogen af de omfangsrige rapporter eller rent faktisk i nogen af IPCC's offentliggørelser, som er baseret på J.E. Hansen's klimamodeller, som igen er baseret på Arrhenius' antagelser.

Det samme spørgsmål blev heller aldrig behandlet i Al Gore's "En ubekvem sandhed", som er baseret på IPCC's rapporter, som er baseret på Hansen's klimamodeller, som er baseret på Arrhenius' antagelser.

Bemærkelsesværdigt nok, så blev dette spørgsmål fejlagtigt behandlet i 1970 af en Nimbus 4 satellit (hvor verden var bekymret over den globale afkøling, der var startet omkring 1942).

Satellitten målte stråling spektrum fra Jorden gennem klar himmel flere steder. Strålingens spektre viser et tydeligt dybt "hak" ved bølgelængden 14,77nm forårsaget af 325ppmv atmosfærisk CO2-koncentration på den tid.  Dybden og bredden af dette "hak" viser, at over 90% af jordens varmestråling fra denne bølgelængde, der eventuelt kunne påvirkes af CO2, allerede var blevet påvirket af en koncentration på blot 325ppmv.

For at sætte dette i sammenhæng, så ved vi at omkring tre fjerdedele af Jordens 34 °C samlede drivhuseffekt stammer fra skyer og kun 10 % af effekten stammer fra CO2.  Ti procent af 34 °C er 3,4 °C og dette er den samlede effekt, der er afledt af det observerede hak i spektret fra CO2 målt af Nimbus 4 satellitten.

Da denne 3,4°C virkning resultater fra 90% af den tilgængelige energi inden for denne bølgelængde, så er den resterende energi i dette bånd kun i stand til at tilføje yderligere 10% til de 3,4°C til den allerede eksisterende drivhuseffekt. Uanset hvor stor koncentrationen af CO2 i atmosfæren bliver, er der kun 10% af den tilgængelige energi tilbage at indfange og eventuel yderligere effekt af stigende CO2 er derfor begrænset til noget i retning af kun 0,34°C, hvilket er langt fra 5°C til 6°C forudsagt af Arrhenius (på grund af antagelserne i processen, som var fremherskende på det tidspunkt).

Det er klart, og absolut bevis på, at med den nuværende koncentration af CO2, så vil stigninger ikke længere have mulighed for væsentligt at indvirke på den globale temperatur og man må stille spørgsmålstegn ved motivationen for at skabe klimamodeller, som omfatter en konstrueret 'tvinge parameter' baseret på en antagelse af Arrhenius i stedet at være baseret på de egenskaber, som kvantefysikken korrekt beskriver.

Videnskaben kan kun gå frem, når der bliver stillet spørgsmål ved tidligere teorier, i fald de viser uoverensstemmelse med faktiske observationer.  Hastig global opvarmning ophørte omkring 1942 og verden afkøledes i 33 år, indtil 1975, da den atmosfæriske CO2-koncentration fortsatte med at stige.  Dette er helt i modstrid med hypotesen fra Arrhenius og videnskabelig protokol ville diktere spørgsmålstegn ved gyldigheden af at CO2 stigninger forårsager opvarmning af den størrelsesorden postuleret af Arrhenius.  Desuden har den kraftige stigning i de globale CO2-udslip ikke begynde før 1945 med efterkrigstidens industrialisering, men verden afkøles i tredive år indtil 1975, så mere til punktet, man må sætte spørgsmålstegn CO2-udslippets rolle og ikke kun koncentrationen.

I 1988, blot 13 år efter denne 30 års periode med global afkøling og hurtigt stigende CO2 koncentration, skabte James Hansen computer klimamodeller, som benytter en tvinge parameter baseret på den klart forfalskede antagelse af Arrhenius, i stedet for at bruge den veletablerede kvantum fysik i forholdet mellem strålingsenergi fra Jorden og CO2.

Man er nødt til at stille spørgsmålet ved hvorfor, i stedet for at følge videnskabelig protokol og vurdere Arrhenius' antagelse, blot 13 år efter en så lang periode med global afkøling med hastigt stigende CO2-emissioner, om hvorvidt de forfalskede Arrhenius antagelser blev brugt som grundlag for tvinge parameteren i klimamodellerne.

Dette er helt klart det punkt, hvor ærlig videnskab og klimaforandringer går vær sin vej.  Klimamodeller har ikke kun deres tilknytning til de globale CO2-emissioner baseret på en klart forfalsket antagelse, men parameteret i sig selv er bevidst seks gange større end hvad dens fysiske kriterier muliggør.  Parameteren bruger antagelsen af Arrhenius' refereres til en 100ppmv stigning i CO2-koncentration, der forårsager en observeret 0,6 °C stigning i den globale temperatur uden at fratrække 0,5 °C repræsenterende den naturlige opvarmning fra den Lille Istid.

Klimamodellerne er klart grundlaget for den uærlige videnskab, der gennemsyrer klimaforandringerne, men de latterlige påstande der fulgte demonstrerer hvor langt AGW tilhængerne vil gå for at tvinge deres ideologi på en befolkning, der har ringe forståelse af videnskab.

Virkningen af ekstra CO2 i atmosfæren er at bremse den hastighed, hvormed termisk energi udstråles fra Jorden; hovedsagelig en isolerende effekt. Da den isolerende effekt er den energi, der udstråles fra jorden, kan stigende CO2-koncentration ikke sende yderligere energi til Jorden, hvilket ville være nødvendigt hvis CO2-emissioner skulle kunne forårsage smeltende iskapper og stigende vandstand i havene.  I realiteten er dette det samme som at indpakke en isterning i et lag af isolering og derefter få den til at smelte ved at tilføje yderligere isolering.

Alle påstande om stigende vandstand i havet fra stigende CO2-emissioner er derfor åbenlyst forkerte.

Alle påstande om smeltende is og druknende isbjørne som følge af stigende CO2-emissioner er åbenlyst forkerte.

Alle påstande om at øgede CO2-emissioner ændrer vejrforholdet er også åbenlyst forkerte.  Katastrofale vejrfænomener, såsom orkaner, kræver store mængder energi og da effekten af den øgede CO2-emission blot er en passiv isolerende effekt, der ikke leverer noget ekstra energi.

Rent faktisk, på grund af mætning af 14,77nm båndet og mange af fysikkens love, så er at hver eneste påstand om negative virkninger fra stigende CO2-emissioner åbenlyst forkert.

Endnu mere latterligt er påstandene om CO2 selv, som intet har at gøre med indvirkning på den globale temperatur (som er hele grundlaget for CO2-emissions initiativer):

- Havvand er »grundlæggende« (alkalisk) med en pH på omkring 8,2 i gennemsnit. Havvand er også allerede mættet med karbonat-ioner og dermed CO2-tilføjelser fra atmosfæren til havene, (en anden umulighed) vil ikke ændre koncentrationen af kulsyre, som allerede er på sit højeste.

- Vi har nu ordet »forurening« knyttet til CO2-emissioner og bare for at gøre dette punkt grafisk klart, køletårnene fra kernekraftværker, der udleder nul CO2, bruges nu som ikon for CO2-emissionernes forurening.

Disse to og mange flere som dem, er eksempler på, hvor langt dette spørgsmål har afveget fra ærlig skildring af de faktiske omstændigheder.

Det eneste sande om klimaforandringer er de negative virkninger for menneskeheden fra alle disse falske påstande.

Rige nationer bygger deres økonomier ved hjælp af billige fossile brændstoffer, men benægter fattige nationer samme adgang på grund af "klimaændringer" og begrænser dem til de ineffektive og begrænsede "Kyoto venlige" energikilder og dømmer dem til fortsat fattigdom.

Biobrændstof initiativer af Kyoto-protokollen har resulteret i meget rentable regerings støttede afgrøder til biobrændstoffer på bekostning af afgrøder til basale fødevarer.  Dette har forårsaget en så hurtig optrapning af fødevarepriserne, at de fattige kan ikke længere har råd til basale fødevarer og hundreder af millioner af verdens fattige sulter. Bemærkelsesværdigt er det at FN anerkender denne globale fødevarekrise, men erkender ikke at klimaændrings initiativer, drevet af deres egen IPCC, er den egentlige årsag til denne krise.

Efter to årtiers lidelse under konsekvenserne af denne bedrageriske forvanskning af videnskaben, for hvad der kun kan ses som at tjene til egoistiske politiske- og ideologiske formål, er det på tide at verden sætter en stopper for denne parodi og udrydder gerningsmændene.

Alt hvad der bør ske, i overensstemmelse med ånden i den "videnskabelige protokol”, er at stille dette enkle spørgsmål:

”Hvor stor en del af varmestrålingen fra Jorden, omfattende resonans bølgelængden for CO2 på 14,77nm, er allerede blevet påvirket af nuværende atmosfærisk CO2 koncentration og hvor meget er er der tilbage at påvirke?”

Og få det besvaret af ærlige kyndige forskere.

Hele sagen om menneskeskabt global opvarmning og Kyoto-protokollen vil fuldstændig gå i opløsning.

Norm Kalmanovitch
P. Geoph.
Calgary Canada


PS:  I et forsøg på at få videnskabsmænd, med den rette akademiske basis, til at skrive en formel videnskabelig udfordring på grundlag af klimamodellerne, skrev jeg en udfordring.  Denne blev ikke taget op, men udfordringen var udgivet på http://icecap.us/images/uploads/HANSENMARSCHALLENGE.pdf og viser Nimbus 4 data med kærven fra identificerede CO2. Det skal bemærkes, at på grund af egenskaberne i denne proces, så er den maksimale udstrålings reduktion fra CO2 kun omkring to tredjedele, da den resterende tredjedel altid kan slippe ud i rummet, uanset koncentrationen (energien skal blot rejse en længere vej mellem flere molekyler inden den forlader atmosfæren).

---
Slut