Klimabedrag.dk

Tyskland er en betydningsfuld industrination med stort forbrug af elektricitet, specielt i den sydlige del af landet. Efter lukning af talrige kærnekraftværker, vil Angela Merkel at strømmen fra kærnekraften skal erstattes med strøm fra vindmøller.

De fleste vindmølle anlæg befinder sig i den nordlige del af landet og den tunge industri ligger i den sydlige del. For at få strømmen fra vindmøllerne ned til der hvor den skal bruges, er det nødvendigt at føre massive højspændingsledninger ned gennem blandt andet en 160km part af det naturskønne Rennsteig i det centrale Tyskland.

Indtil der er vindmøller nok og ledningerne er opført, så er det nødvendigt at importere EL fra kærnekraftværker i den Tjekkiske Republik og fra Frankrig. Desuden er det nødvendigt at fyre så kraftigt som muligt i de eksisterende kulkraft-værker og tilmed bygge nye.

Afhængighed

Tyskland er på vej ind i en farlig situation, hvor de bliver mere og mere afhængige af EL-import fra nabolande og disses goodwill/mulighed for at levere. Personligt forestiller jeg mig at det er en yderst uholdbar situation at både England og Tyskland sætter deres lid til at Frankrig til enhver tid har overkapacitet nok til at kunne levere de fordrede mængder.

Hele misseren er hovedsagelig opstået på grund af politisk og følelsesmæssig utilfredshed med kulkraft, kærnekraft og højspændingsledninger. Resultatet er en Gordisk Kunde, som forårsager mere CO2, højere EL-regninger, landsforvisning af industrien, øget afhængighed af import fra udlandet, ødelagte rekreationsområder, hårdere betingelser for dyrelivet og sandsynlige blackouts.

Protester ses hovedsagelig fra den "grønne" fløj, men det er protester, der konflikter med hinanden. De samme "grønne", som vil af med kærnekraft, vil også af med kulkraft, som er det umiddelbart eneste brugbare alternativ.

Vindmøllerne kan i perioder bidrage til forsyningen, men skal altid understøttes af tilsvarende kapacitet fra anden side, med mindre samfundet til tider skal gå i total stilstand. At forlade sig på import fra andre lande, er politisk og økonomisk farligt og allerede nu, har talsmænd fra de tyske EL-værker, i lighed med de engelske, udtalt at brownouts kunne blive en realitet i nær fremtid.

Spredning af forskningen

Der satses og forskes meget inden for såkaldt alternativ energi, men forskningen er politisk styret. I de gode gamle dage vidste man at det at politisk styre den teknologiske udvikling, ikke er optimalt (for at sige det mildt). Det er præsis der hvor vi er havnet nu, med hensyn til vores energi og klimapolitik. Hvis man absolut vil styre energiproduktionen, så må det være ved at give alle forskningsområderne lige prioritet, forstået på den måde at vi skal forske og modne de produktionsmetoder, der har det største potentiale, både teknisk, økonomisk og miljømæssigt.

Så hvilke produktionsformer ligger i spidsen? Det er svært at svare på. Selv tror jeg at Thorium-kraft i form af LFTR/MSR ligger suverænt i spidsen, dernæst de mere konventionelle Thorium- og Uran-kraftværker. Kulkraft-værker er en god og billig mellemløsning indtil vi mod slutningen af det 21. århundrede får de bedste løsninger i produktion. Vind og sol har jeg svært ved at se som en løsning overhovedet. For vindens vedkommende skyldes min pessimisme den yderst lave energitæthed i vinden, som altid vil medføre et stort materialeforbrug, varierende ydeevne og et katastrofalt stort fodaftryk.

Flytning af industri, velfærd og magt

Det som befordrer industri, velfærd og magt, er rigelig og billig elektricitet. Det er fremstilling af energi i rigelige mængder, der har gjort den vestlige verden et sikkert og rart sted at bo. EL har gjort luften renere. Tænk blot på hvordan det var at bo i London på Sherlock Holmes tid, hvor der var en nærmest permanent smog fra millioner af ildsteder og komfyrer. I begyndelsen af 90'ne fik man endelig renset de sidste bygninger for sod efter at folk havde fyret med kul, koks og træ i over 100 år. I Afrika forgiftes unge og gamle af røgen fra ildstederne, idet vi ikke tillader dem at generere billig elektricitet med deres egne kul.

Alt dette er ved at forandre sig. Kina starter et nyt kulkraft-værk hver eneste uge og de er ved at bygge kærnekraft-værker. Denne udvikling sætter Kina i stand til at overtage den vestlige verdens produktion af alt hvad vi tidligere selv producerede og eksporterede, inklusiv vindmøller. Indien er stærkt på vej til at overkomme deres notoriske mangel på elektricitet, ved at de forsker meget ihærdigt i kærnekraft, specielt Thorium. Sydafrika har også anerkendt at kærnekraft, Thorium inkluderet, er vejen frem og det til trods for at de har egne kul.

Hvornår siger vi stop?

Hvornår begynder vi at tænke videnskabeligt og rationelt i den vestlige verden? Hvornår holder vi op med at falde for klimaindustriens propaganda? Hvornår sætter vi en stopper for politisk motiverede lappeløsninger, med de økonomiske og sociale følger disse har indbygget?