Vir Har Ikke Råd Til At Kvæle Reaktorer PDF Print E-mail
Written by Bjørn Lomborg, The Australian, 19. april 2011, oversat af Carl Friis-Hansen   
Saturday, 23 April 2011 16:38

bjorn_lomborg-300x300Da dele af Japan for nylig blev hærget af et jordskælv og efterfølgende tsunami, blev nyhederne om dødsofrene hurtigt overskygget af verdensomspændende frygt for radioaktivt nedfald fra Fukushima Daiichi kærnekraftværk.

Bekymringerne var forståelige nok: Stråling er meget frygtindgydende. Jeg voksede op i Danmark da frygt for kærnekraft var fremherskende.

Men vores seneste frygt for kærnekraft havde videre implikationer, specielt med hensyn til energiforsyning og vores ønske om at bevæge os bort fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

Det er vanskeligt at forholde sig nøgternt, i en tid med naturkatastrofe, for at få et bredere syn; selv forsøget herpå kan føles kras. Ikke desto mindre så er der nogle fakta vi ikke bør overse.

Under den konstante dækning af kærnekraft dramaet er spøgelset fra Chernobyl blevet nævnt gentagende gange. Det er værd at nævne at historiens værste kærnekraft uheld direkte kostede 31 mennesker livet. Verdenssundhedsorganisation anslår at 4000 dødsfald kan relateres til denne ulykke over 70 år, hvorimod Organisation for Economic Co-operation and Development projects anslår mellem 9000 og 33000 dødsfald gennem denne periode.

Dette er betydeligt; men alle lande med kærnekraft faciliteter bør revidere deres sikkerhedsforanstaltninger i ly af den japanske katastrofe, som rejste åbenbare spørgsmål omkring placeringen af sådanne faciliteter. Det er klart at værker, placeret nær tsunami udsatte områder, har behov for at blive genovervejet og nogle lande har værker der er placeret foruroligende nær seismisk aktive steder og nær store byer.

Imidlertid, medens USA's tilsagn om satsning på kærnekraft hurtigt blev bekræftet af Barack Obama, så har nogle europæiske regeringer taget en hovedkulds beslutning om at fastfryse alle nye kærnekraft projekter og Tyskland har desuden besluttet ikke at forlænge driften af de eksisterende. Dette vil medføre at Tyskland får et energigab, som ikke kan udfyldes af alternative energikilder, med ingen anden praktisk mulighed end at satse yderligere på kulværker.

Vi ser kul som en forureningskilde; men en rimelig sikker måde at producere energi sammenlignet med kærnekraft. Ikke desto mindre så dræber kulmine arbejde i Kina mere end 2000 menneske årligt og kul er en betydelig årsag til smog, syreregn, global opvarmning og forgiftning.

På grund af Tysklands beslutning antages set at dets årlige kul (Red: kultveilte) udslip vil stige med 10 procent når den Europæiske Unions udslip stiger i forbindelse med udgangen af den finansielle krise.

Tyskland har ikke nogen alternative med lav kultveilte, hvis de stopper deres kærnekraftværker og det samme er tilfældet for de fleste andre lande. Alternative energikilder er for dyre og ikke pålidelige nok til at erstatte fossile brændstoffer.

Til trods for at sikkerhed er afgørende lige nu, så er der yderligere problemer med konstruktion af nye kærnekraftværker: De er dyre. Nye kærnekraftværker er belastet med store startomkostninger (hvilket kan være en politisk udfordring), foruden en meget kompliceret, langsommelig og stresset planlægningsprocess. Når et sådant anlæg er færdigt, så er de totale omkostninger betydelig højere end værker fyret med fossile brændstoffer.

Yderligere må samfundet bære byrderne med at deponere udbrændt brændstof og følgerne af ulykker. Desuden er, i de fleste dele af verden hvor energiforbruget stiger, kærnekraft et diskussionsemne.

Så er der spørgsmålet om vedligeholdelse af eksisterende værker. Afvikling af kærnereaktorer får os måske til at føle os sikrere; men vi bør være opmærksomme på at dette oftest betyder at vi må kompensere for det forringede output ved en større afhængighed af kul, hvilket betyder yderligere udslip, som bidrager til global opvarmning og større dødelighed, både fra kuludvinding og luftforurening.

Mere væsentligt, der er allerede betalt for værkerne, affaldsdepoter er allerede etableret og den høje nedrivningspris skal betales uanset tidsplaner, de egenlige driftsomkostninger er meget lave: Under halvt så dyrt som de billigste fossile brændstoffer.

Svaret er mere forskning og udvikling, ikke blot inden for næste generation, sikrere kærneenergi, men også inden for energikilder så som sol og vind, der leverer betydelig under 1 procent af Jordens energi. Det er yderst alarmerende at forskning er faldet gennem de sidste tre årtier.

Ved protester forlangende at politikerne reagerer på klimaændring, et skrig er hørt: "Ingen kul, ingen gas og ingen kærnekraft, helt alvorligt!" Den barske realitet er at vi endnu ikke har den luksus at opgive kul, gas og kærnekraft. Indtil vi finder et alternativ vil reducering af afhængigheden af en af disse, betyde at på den anden side må erstatte med en af de andre.

Bjørn Lomborg er formand for Copenhagen Consensus Centre.
Last Updated on Saturday, 23 April 2011 19:19
 

Add comment

To be able to vote, have easier access to write comments, etc., go to Login and login or register yourself.
You are given the option to login via FaceBook.
For at kunne stemme o.a., gå til Login og login eller registrer dig selv.
Du gives mulighed for at logge ind via FaceBook.


Security code
Refresh